Velkommen til Kähler Villa Dining

Hos Kähler Villa Dining har vi fundet på et vidunderligt madkoncept kaldet Villa Dining. Det handler om suveræn mad og drikke… og hygge ikke mindst! Vi tilbyder to forskellige menuer, Guldmenuen og Sølvmenuen. Guldmenuen serveres alle dage, mens Sølvmenuen fås mandag til torsdag.

Guldmenuen får du hele Villa Dining-pakken med snacks, appetizer, aperitif og tre fantastiske retter. Hertil kommer en perfekt tilpasset vinmenu, særligt udvalgt til aftenens skønne middag, og vinbaren er ad libitum. Vi slutter aftenen af med kaffe og avec og lidt til den søde tand.

Guldmenu mandag til torsdag: 599 kr.
Guldmenu fredag til lørdag (og helligdage): 699 kr. 

For at det hele kan lade sig gøre til denne attraktive pris, åbner Kähler Villa Dining dørene for gæster, der skal have Guldmenuen kl. 18.30, og lukker igen ca. kl. 21.30, med undtagelse af fredag og lørdag, hvor vi lukker ca. kl. 22.00.

Sølvmenuen serveres mandag til torsdag og indeholder snacks, appetizer, forret og hovedret. Drikkevarer købes ved siden af menuen. Vi slår dørene op til Sølvmenu-gæster kl. 18:30 og lukker igen kl. 21:30. Du får Sølvmenuen for kun 349 kr.

Byens Bedste Restaurantoplevelse 2013, 2014 og 2015

De aarhusianske gourmetelskere har stemt Kähler Villa Dining ind som Byens Bedste Restaurantoplevelse hele tre år i træk – i både 2013, 2014 og 2015 vandt vi den prestigefulde pris. De danske madanmeldere er enige med gæsterne og giver op til flere femstjernede topanmeldelser af Kähler Villa Dining.

Nordisk gastronomi & design i skøn forening

Et besøgt hos Kähler Villa Dining minder på mange måder om en dejlig middag hjemme hos gode venner. I døren bliver du budt hjerteligt velkommen og derefter vist gennem stuerne i den smukke, gamle patriciervilla. Ved dit bord kan du læne dig tilbage i bløde og behagelige designermøbler, mens du nyder stemningen af hjemlig hygge og smagen fra de udsøgte, nordiske gourmetretter, som naturligvis bliver serveret på Kählers smukke keramik. Guldmenu-gæsterne må frit forsynes sig med vin fra vinbaren, hvilket kun øger den dejligt uformelle stemning og følelsen af hjemlig hygge.

Vi ønsker, at du skal gå herfra med noget ekstra – den der helt særlige Kähler-oplevelse. Derfor har vi tænkt over hver eneste lille detalje og skabt et levende og autentisk univers, hvor du kan opleve Kählers 175 år gammel designhistorie forenet med moderne nordisk gastronomi.

Kähler Villa Dining er en af to Kähler-restauranter i Danmark. I 2010 grundlagde Kählers ejer, Frantz Longhi, Kählers Spisesalon i M.P. Bruuns Gade i Aarhus, og siden fulgte Kähler Villa Dining. Kählers danske flagskibsbutik, Kähler and friends, ligger også i Aarhus. Læs mere om Kählers spændende gastronomi- og designunivers.